Illegal presse
Fra dag ét under den tyske besættelse af Danmark kom der censur af nyhedsstof, der kunne komme på tværs af tyske interesser. Den tyske og nazistiske propaganda fik derimod frihed til uhæmmet udfoldelse.
Nyhederne blev hen ad vejen modtaget med skepsis. Censuren førte til en underhåndsinformation, og deraf groede illegale nyhedsformer frem.
De første illegale blade i Aarhus var lokale aflæggere fra de større landsdækkende organisationers udgivelser, der havde de bedste organisatoriske muligheder for distribution. Bladenes erklærede mål var ”at styrke befolkningens tro på den endelige sejr og at mobilisere dens faste vilje til at kæmpe”.
”Budstikken”, ”De danske Studenter”, ”Folkeviljen”, ”Frit Danmark Nyhedstjeneste”, ”Observer”, ”Aarhus Ekko” og ”Aarhus Nyt” var nogle af titlerne på de illegale blade, der blev fremstillet i Aarhusområdet. De fleste var aflæggere af landsdækkende blade.
Farligt arbejde
Det var farligt arbejde at skrive og trykke illegale blade, så det var nødvendigt ofte at skiftede trykkested for at undgå opdagelse.
Nogle af disse blade blev distribueret fra villaen Thunøgade nr. 43 bag Ny Munkegades Skole.
Det var i sløjdlokalet på skolen, at bladene blev mangfoldiggjort. Villaen var ejet af pensioneret sognepræst som havde været præst i Sabro – Fårup sogne vest for Aarhus. Han havde måske mødt den unge nyuddannede præst i Borum – Lyngby sogne, der virkede her fra 1942 til 1946. Den senere kirke- og forsvarsminister deltog sammen med den lokale karetmager i sabotageaktioner mod den jyske længdebane ved Yderup.
I et lejemål i stuen i villaen boede overassistent som var ansat ved Stadsingeniørens Kontor i Aarhus. Gennem sin foresatte på rådhuset blev han allerede i 1941 involveret i en kommunistisk bladgruppe. Denne gruppe udsendte fra oktober 1941 "Politiske Maanedsbreve". En måned senere udsendte bladgruppen ”Aarhus Ekko”, der ligeledes blev duplikeret i sløjdlokalet på
(I dag Elise Smiths Skole). Det udkom en gang om måneden frem til maj 1945. Men man savnede lokale nyheder. Foråret 1942 udkom det første illegale blad i Aarhus baseret på lokale nyheder under navnet ”Aarhus Nyt” og som titlen fortæller med vægt på information fra Aarhusområdet.
Modstandsgrupper opstår
Det var gennem de illegale bladgruppers information og netværk at en stor del af modstandsarbejdet opstod. Modstandsfolkene kunne benytte sig af disse gruppers kontaktveje. Meddelelser fra det officielle Danmark blev modtaget med en vis skepsis, hvorimod den illegale presse fremkom med nyheder, der ikke var censurerede.
Bladene blev også brugt til at fortælle om personer, der arbejdede for tyskerne, og man forklarede baggrundene for bl.a. stikkerlikvideringer og sabotageaktioner, som århusianerne ikke kunne læse om i deres normale aviser.
Flygtninge og krigsfanger
I slutningen af januar 1945 kunne man i Aarhus Stiftstidende se overskriften ”Befolkningen i de tyske Østprovinser vandrer vestpaa. Folkevandring uden Sidestykke i dyb Sne og haard Kulde”.
Den russiske hærs fremrykning på østfronten gav store flygtningestrømme fra Østpreussen, Vestpreussen, Schlesien, Sudeterland og Pommern.
De tyske flygtninge, der kom til Danmark, var ofre for de masseforflytninger af befolkningsgrupper, som stormagtstopmøderne i Teheran og Jalta havde accepteret og godkendt.
Mere end 230.000 østflygtninge kom i foråret 1945 til Danmark. Ganske få kom over grænsen i Sønderjylland, medens alle andre blev transporteret med skib over Østersøen til danske havne. Ved befrielsen i maj befandt der sig ca. 5.500 i Aarhusområdet fordelt på 22 Hertil kom ca. 1.300 krigsfanger fra forskellige lande fordelt på 6 steder. Desuden husede byen mere end 3.000 syge eller sårede indlagte på interimistiske feltlazaretter indrettet i det gamle amtssygehus ved Ingerslevs Boulevard (nedrevet - nu Frederiksbjerg Skole) og flere skoler tæt derved.
Beslaglæggelse af skoler
Flere skoler var blevet beslaglagt i november 1942 til tyske soldater og forskellige krigsfanger. I februar 1945 nåede flygtningestrømmen til Aarhus. Den 20. februar var turen kommet til Fjordsgades Skole, nu beslaglagt til flygtninge. 3. marts 1945 blev Finsensgade Skole og Skovvangsskolen, samt Aarhus Seminarium beslaglagt. 10. marts, fjorten dage senere måtte man supplere med Ingerslevs Boulevard Skole.
I Aarhus by med 100.000 indbyggere var der 12 skoler, hvoraf 8 var beslaglagt til indkvarteringen. Derved brød skoleundervisningen i foråret 1945 fuldstændig sammen.
Krigsfangerne
I foråret 1945 og umiddelbart efter befrielsen stod man også med ca. 1.300 krigsfanger fra Rusland, Baltikum, Polen, Tjekkoslovakiet, Jugoslavien og Frankrig. De var blevet indkvarteret i missionshusene og Paradisgades Skole. De mest medtagne fanger blev overført til steder indrettet med lazaret, bl. a. Skt. Annagades Skole - det tidligere amtssygehus. Da de tyske soldater i løbet af juni var sendt sydpå, blev krigsfangerne overført til militærforlægninger. Krigsfangerne blev dog hurtigt sendt videre sydover. Russerne kom til Fuglsølejren på Mols. Ved at kunne frigive nogle af de beslaglagte skoler var målet at få skoleundervisningen genoptaget straks efter sommerferien 1945.
Marselis baraklejr blev til gennemgangslejr.
De tyske soldater havde foruden kasernerne i Aarhus indrettet sig med en større lejr med barakker ved Marselis Boulevard.
De var bygget dels af mursten dels af træ. Da soldaterne i løbet af en måneds tid efter befrielsen var sendt sydpå flyttede myndighederne de civile flygtninge hertil fra skolerne. Der blev bygget flere træbarakker, så man kunne samle flygtningene i en opsamlingslejr. Herfra blev mange sendt via lejren ved Ry til den store centrallejr ved Oksbøl i Vestjylland. De større lejre var bevogtet af CB-vagter (Civil Beskyttelse).
Dagligdag i en lejr
Det stod hurtigt klart, at hjemsendelserne af de tyske flygtninge ville tage måneder måske år. Der var få mænd, flere kvinder og mange børn som flygtninge. Man var klar over, at der skulle beskæftigelse til. Mændene fik brændselsopgaver, kvinderne madlavning og omsyning af tøj, medens der for børnene blev arrangeret undervisning. Undervisningsmaterialerne var censureret og godkendt af danske myndigheder, medens undervisningen blev forestået af lærere blandt flygtningene.
Fråseri med elektrisk lys
Aarhusianerne var ikke uden grund forarget over brugen af elektrisk lys. Man kunne gennem vinduerne til lazaretterne ved det tidligere Amtssygehus, Finsensgade Skole og Skovvangsskolen se patienterne ligge og læse med fuld blus på lampen til langt ud på aftenen, mens århusianerne måtte spinke og spare.
Fraternisering
Der var fraterniseringsforbud og udgangsforbud fra lejrene. Det var forbundet med fængselsstraf at have nogen form for sociale relationer med flygtningene.
Udtransporterne
Det omfattende antal østflygtninge i aarhusområdet var indkvarteret frem til midten af september 1947. De sidste syge flygtninge forlod det gamle amtssygehus i Annagade et halvt år senere i februar 1948.
Myndighederne havde ikke forestillet sig, at der skulle komme til at gå to og et halvt år fra de første flygtninges ankomst til aarhusområdet, til de sidste igen var blevet videresendt. Når vi havde flygtninge i Danmark i fire år i alt, skyldes det, at de ikke kunne vende tilbage til deres hjemegn, men måtte afvente, at genhusningen kunne finde sted i en af de vestallieredes fire besættelseszoner. Der skulle findes plads til 12 millioner mennesker fra de tidligere tyske østprovinser.
De var sendt på flugt som følge af stormagternes grænserevisioner og løsning af mindretalsproblematikker. Det betød f.eks. at flygtningestrømmen på et tidspunkt havde forøget de vestlige zoners befolkning med 7,5 %. I enkelte områder i Slesvig og Holsten kunne antallet af flygtninge udgøre op mod halvdelen af egnens befolkning.
I slutningen af 1948 var der i Danmark efterhånden kun tyske flygtninge i de helt store lejre som Oksbøl (med plads til ca. 35.000), og i løbet af 1949 lykkedes det at få sendt de sidste flygtninge ud af landet. Flygtningene vendte ikke ”hjem”, men måtte til et fremmed sted i Vesttyskland for at starte på en ny tilværelse borte fra deres hjemegn.
På vejen op mod Langelandsgade og Universitetet er der nogle lokaliteter at besøge:
på hjørnet af Kaserneboulevarden.
